Overtænkende hjerne

Vi voksne kan også være bange…..

Jeg vidste, at jeg ville være let at påvirke i forhold til det at skulle tage medicin!!! Så det kommer ikke som en overraskelse. Men her i nattens mulm og mørke, hvor jeg burde sove, kører tankerne pludselig rundt i hovedet… Fik lige tanken omkring overstimulation af æggestokkene… Og tankerne når at kører så langt ud til et skrækscenarie med æggestokkene der sprænger og muligheden for reproduktion forsvandt. Shit det er for stygt, at ens hovede kan løbe af sted med en. Nu har jeg Googlet en masse og risikoen for det er vist ikke super stor, så må hellere bare få sovet. Gang i lydbogen og lukkede øjne.

Fucking YES!

OMG…. Kan ikke få armene ned ❤️ efter møde på fertilitetsklinikken lykkedes det ENDELIG at komme i gang med “projekt baby”!

Det frygtede øjeblik på vægten var bestemt ikke en succes, da klinikkens vægt vejede 1,4 kg mere end min egen, hvilke gjorde BMI minimalt for høj for behandlingen. Da jeg så tallet blev jeg helt tom inden i og holdt vist nok vejret. Satte mig hen på stolen igen og lægen kigger på pc’en, taster (det føles som en uendelighed) og kigger op og siger.

Ja, du har jo virkelig gjort det flot, men det er jo ikke helt nok. Dit BMI ligger i den høje ende af, at må begynde.

Jeg bryder fuldstændig sammen!

Tårerne vælter som en flod ned af kinderne. Gid min søde H var ved min side. Sygeplejersken rækker mig et papir til at tørre øjnene. Lægen taster lidt igen, mens han anerkender min frustration. Han rejser sig og siger han vil skynde sig ned og drøfte det med professoren og hurtigt er han tilbage og fortæller at vi må gå i gang.

Jeg græder stille og siger TAK❤️

___________________________________

Inden vi fortsætter undersøgelsen beder jeg om, at få lov at skrive til H:

Mig: Vi må gå i gang ❤️

H: Yes! 😘❤️

___________________________________

H var ikke med i dag, da han skulle til et vigtigt møde på arbejde, hvor det var ham der var hovedpersonen. Det sker nærmest, som i ALDRIG, at han skal på arbejde som i dag, da han på normal vis kan flexe ret meget. Bare ikke i dag! Og min cyklus kunne vi ligesom ikke lave om på. Han var rigtig ked af ikke at kunne være med, men vi blev enige om, at vi begge var klar på, at det skulle klares alligevel! Han var en kæmpe støtte inden jeg skulle møde på klinikken! Han mødte så sent på job som muligt, vi spiste morgenmad sammen, jeg kørte ham på job og vi fik virkelig snakket, hygget, krammet og kysset.

Nå. Videre på klinikken. Til samtalen var en medicinstuderende, som jeg havde givet lov til at være med. Det var meningen hun skulle scanne mig, men jeg kunne høre at hun hviskede til lægen

“tror du ikke det er bedst du scanner?”

Jeg sagde på den anden side af gardinerne, at hun bestemt godt måtte forsøge at scanne og så kunne den anden læge tage over, der hvor hun ikke havde kompetence. Det virkede til, at hun ikke “turde” fordi jeg var så ked af det. Men når man selv er inden for branchen og ved hvor vigtigt det er at på ‘hands on’, skulle hun bestemt have lov at give det et forsøg. Hun blev meget glad og virkede taknemmelig. Og taknemmelig – det var lige det jeg var!

  • Taknemmelig for, at vi bor i et land, hvor fertilitetsbehandling er muligt
  • Taknemmelig for, at vi fik lov at starte i dag
  • Taknemmelig for, at jeg har min verdens bedste kæreste og kommende far til vores børn
  • Taknemmelig for, at være mødt af glade og kompetente mennesker i vores sundhedsvæsen

Jeg blev scannet og alt så fint ud. Slimhinde på ca. 4,5 mm, ca. 10 ægblære, ægreserve blodprøve på 17 og jeg ved ikke en dyt om det her, men de sagde det var godt!

Så kom recepten på hormonerne. Sygeplejersken, den medicinstuderende og jeg gik ind i et andet samtalerum, så jeg kunne oplæres i injektion af medicinen og hvordan forløbet kommer til at foregå medicinmæssigt.

Jeg fik et skema. 225 IE GonalF (900IE/1,5 ml) hver aften i 7 dage og Orgalutran i 2 dage på 6. og 7. dagen.

GonalF skal stimulerer æggestokkene til at gøre æggene klar til Ægudtagning og Orgalutran skal hæmme en evt. ægløsning. Der kommer et kort indlæg og medicinen senere.

Så gik turen mod apoteket. Første apotek havde ikke det hele og ville bestille GonalF akut hjem samme dag. Jeg spurgte hvad det kostede for de 2 penne og det ville blive 900 kr.

Jeg ville forsøge et andet sted, da det ikke var sikkert jeg kunne nå tilbage. Ringede til næste apotek, de havde 1, kørte der hen og købte den. 530 kr.

Opkald til næste apotek, de havde en hjemme, kørte forbi og den kostede 1200 kr!?! WTF! Det ville jeg simpelthen ikke give, så endte med at vente og køre tilbage til det første apotek, som i mellemtiden havde fået pennen hjem! Men nu er medicinen i hus og jeg snupper en lur….. Zzz

Måske i dag

Shit jeg er nervøs……

Sidder i venteværelset på fertilitetsklinikken i Herlev og venter på at komme til undersøgelse. Denne undersøgelse er enten et ja eller nej til at påbegynde behandling i dag.

Jeg har længe kæmpet med vægten og til morgen var jeg 200 g fra det aftalte tal, for at må gå i gang. Det er ikke nogen hemmelig at jeg er flov over min vægt og burde tabe mig… Måske 15-20 kg…. Men det er nemmere sagt end gjort. Jeg kan tilsyneladende ikke “tage mig sammen” og motivationen er der ikke 100 %.
Trods arbejdsskifte og en nu 9 km cykeltur hver vej, har vægten ikke rigtig rykket sig.

Når man skal opstarte den type fertilitetsbehandling som os, skal jeg påbegynde hormonbehandling på anden blødningsdag og den er jeg jo ikke herre over. Men et cirka tidspunkt har jeg vidst og har gjort noget så usundt som at halv sulte mig selv i 3 dage i håb om resultat til I DAG!

Det betyder utroligt meget for mig at komme i gang NU, da det er rigtig hårdt at vente. De sidste 4 nætter har søvnen været påvirket (selvfølgelig måske også lidt pga åndssvag kostplan), men stress hormonerne ulmer i krogene… Jeg er så “desperat”, at de 20 min jeg var her før tid, blev brugt på rask gang rundt i p-kælderen for lige at forbrænde lidt! Og har heller ikke spist morgenmad………