Ro i krop og sjæl

D. 17 oktober kunne vi endelig bekræfte at kroppen havde afstødt det sidste graviditetsvæv – og sikke en lettelse!!

Tænk at man kan blive så glad for et egentlig dårligt svar! Men med den rutsjetur det har været med svingende hCG tal, var det virkelig en stor lettelse.

Oven i alt det her har min morfar været meget syg og jeg har rejst frem og tilbage til Nordjylland for at besøge ham. Det har faktisk været rart at drage lidt omsorg for ham for en periode, da det fjernede fokus lidt fra mig!

Vi har besluttet os for at springe en cyklus over inden vi får sat et æg op igen, da jeg har brug for at være mig selv og have min krop for mig selv en kort stund. Det har været en rigtig god beslutning og vi har virkelig nydt en måned uden Hospitals besøg, blodprøver og undersøgelser…

Vi har været på en dejlig efterårsferie med gode venner med 28 graders lækker solskin, poolbar, snorkling i koralrev og mega afslapning!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *