Ro i krop og sjæl

D. 17 oktober kunne vi endelig bekræfte at kroppen havde afstødt det sidste graviditetsvæv – og sikke en lettelse!!

Tænk at man kan blive så glad for et egentlig dårligt svar! Men med den rutsjetur det har været med svingende hCG tal, var det virkelig en stor lettelse.

Oven i alt det her har min morfar været meget syg og jeg har rejst frem og tilbage til Nordjylland for at besøge ham. Det har faktisk været rart at drage lidt omsorg for ham for en periode, da det fjernede fokus lidt fra mig!

Vi har besluttet os for at springe en cyklus over inden vi får sat et æg op igen, da jeg har brug for at være mig selv og have min krop for mig selv en kort stund. Det har været en rigtig god beslutning og vi har virkelig nydt en måned uden Hospitals besøg, blodprøver og undersøgelser…

Vi har været på en dejlig efterårsferie med gode venner med 28 graders lækker solskin, poolbar, snorkling i koralrev og mega afslapning!

En rejse med min krop hvor jeg ikke kender ruten!

Denne rejse min søde H, mig og min krop er ude på, er en af de vildeste rejser til dato. “At rejse er at leve”, siger man…. Og normalt ELSKER jeg at rejse, men denne rejse er forbandet hård! Det er en rejse, hvor vi ikke kender ruten og en rejse med følelserne uden på.

Der er efterhånden gået lidt tid siden et lille skriv, men har simpelthen ikke kunne overskue at gøre det.

Status for nuværende, er at vi er ved at miste vores lille stjerneæg. Det at nå til accept af det, var en rigtig ærgerlig omvej rejsen tog.

D. 28/9 var den store test dag, hvor vi forinden havde stået med 2 positive teste.

hCG var 51. Vi var gravide ❤️

D. 1/10. hCG 139. Stadig ikke overbevisende, men der er et lille håb.

D. 3/10. hCG 51. Jeg var helt ødelagt på arbejde. Havde jo egentlig nok mest forventet, at den ville falde, men det var stadig virkelig hårdt alligevel! Jeg blev rigtig ked af det og endte med at sidde og snakke med en kollega en hel time. Det var virkelig beroligende og jeg kom igennem dagens arbejdsopgaver. H og jeg havde en stille og rolig aften. Holdt om hinanden og gik tidligt i seng og lå og snakkede.

D. 9/10. Endnu en blodprøve. hCG 127. WTF?!? Hvad er nu det?? Inden de ringede fra klinikken, sad jeg på job og var ved at læse artikler. Jeg sitrede inde i kroppen. Ventetiden til svar på de prøver, giver efterhånden nogle ærgerligt reaktioner i min krop. Jeg var dybt forvirret og fattede ikke noget af det her! Troede ligesom at jeg var ved at miste mit lille guld og nu det her? Sygeplejersken var virkelig sød og jeg fik stillet 1000 spørgsmål. I telefonen bliver der nævnt graviditet uden for livmoderen, obs på stærke smerter, obs på tiltagende blødning. Vi talte også om, hvilke tiltag der er, hvis det enten er graviditet uden for livmoder, eller hvis kroppen ikke selv kan gennemføre aborten… Så snakker man medicinsk abort, kirurgisk abort (udskrab) og i værste tilfælde kikkertoperation – men der er vi langt fra endnu…

D. 12/10. hCG 32. Endelig et tal der ligner kroppen er ved at give slip. Når først man er bevidst om og har accepteret (så godt man kan), at man er ved at miste det man allermest ønsker sig, er det virkelig pinefuldt, at det skal trække så meget ud. Og ikke mindst de små håb der er blevet plantet i en undervejs!

Igennem denne rejse har det været rigtig hårdt, at se alle de skønne mennesker omkring en få den ene lækre guldklump efter den anden. Med stor glæde har jeg ønsket alle tillykke helt inde fra hjertet og hjemme for mig selv grædt en lille tåre. Der er ikke et sekund tvivl om, at jeg synes det er de skønneste små mennesker der er kommet til verden og hold op hvor jeg ønsker det snart bliver vores tur.

2 positive graviditetstest, stigende hCG, men vi ved stadig ikke om vi er gravide!

Den her ventetid driver mig til vanvid!!!

img_20180923_1914397235708094396469295.jpg
Fredags var testdag. Dagen hvor man finder ud af om man er gravid eller ej…. Troede vi! Men der er så også muligheden ‘’in between’’. Hvad fanden skal det nu sige!!!
Jo, det er sådan at ens hCG gerne skal være over 100 og min var på 51. Jeg havde dagene forinden tisset på 2 graviditetstests, som begge var svagt positive og der var ret meget håb til den pågældende blodprøve.

img_20180928_0611552632284877286275411.jpg

Samme dag begyndte jeg at bløde (som ved en menstruation) og havde blødt mikroskopisk dagene op til testdag. Desuden lå jeg i 45 minutter med ret smertefulde kramper fra underlivet – så det eneste jeg kunne var at ligge stille med varmepude på både mave og ryg og håbe på det snart gik over. Lørdag blødte jeg også og søndag var der stort set ikke noget. Jeg har haft spændinger over lænden, men ingen øvrige smerter.

snapchat-3733017806784773378479575509.jpg
Grundet den lidt for lave værdi, skulle jeg, igen i dag mandag, møde til blodprøvetagning. Jeg gik op til Rigshospitalet for at få lidt motion og luft i ansigtet og sad i venteværelset i 45 minutter, før det blev min tur. Prøven blev taget og jeg gik hjemad igen. Jeg var hjemme ca. kl 10 og ventetiden derfra til jeg kunne få svar, var simpelthen frygtelig. Min krop er begyndt at udvise stresslignende symptomer og jeg har en konstant vrede + frygt inde i kroppen. Det er fuldstændig opslidende det her og vi er kun i gang med vores første forsøg!!
Kl. 13.30 blev jeg nødt til at ringe (grædende) til klinikken, for at høre hvordan det så ud med svarmulighed i dag!? Jeg havde selv downloadet ‘’Min Sundhedsplatform’’ og vil tro jeg har tjekket den 100 gange på 3 timer, for selv at se svaret! Jeg var desperat. Kunne jeg dog ikke bare få svaret at hCG’en var faldet betydeligt og at kroppen var ved at afstøde graviditeten, som jeg havde en klar fornemmelse af…..
Kl. 14 kom jeg igennem og de kunne fortælle, at der var noget galt med systemet, så de kunne ikke se dagens blodprøvesvar. Jeg lagde på og var fuldstændig oprevet over, at skulle vente helt til i morgen – hvordan skulle jeg dog nogensinde falde i søvn?!!
Kl. blev 14.28 og telefonen ringede. Jeg var klar til at høre det faldende tal og klar til at høre om, hvornår vi måtte gå i gang igen!
Men hCG tallet var steget????? HVAD! Til 139. Som stadig er lavt…… og med min blødning over weekenden og smerterne, tegner billedet ikke så godt. Jeg var fuldstændig forvirret… Er der så et lille håb stadigvæk???? og ja det er der. Og det er næsten det værste. Nu skal vi vente til onsdag, hvor jeg skal have taget en ny blodprøve og se om den har tænkt sig fortsat at stige, eller om det begynder at falde. Så vi ved stadig ikke noget….. Mavefornemmelsen der ikke er god, sammen med det lille håb der er plantet i en – det er så ualmindelig hårdt! Der er blevet grædt mange tårer i dag!fb_img_15384166116215317958063297658180.jpg

I morgen skal jeg endelig på arbejde efter en lang sygemelding grundet fysiske bivirkninger, som heldigvis er fuldstændige væk nu. Nu er det bare gået over til at det har givet psyken en massiv udfordring. Alle de tanker der løber gennem mit lille hovede om skiftevis håb og frygt.

Ventetid. Tanker. Søvnløshed. Måske det kedeligste blogindlæg!

Hmmmm.. Tror sgu man bliver lidt skør, når man er i fertilitetsbehandling…

I 3,5 år, har jeg hver måned håbet på at min menstruation udeblev – den kom troligt HVER måned, med max 2 dages usikkerhed.

Over sommeren 2017 blev vi begge undersøgt for infertilitet og i slut september 2017 blev vi henvist til fertilitetsbehandling. Det var ret specielt, at finde ud af at vi ikke kunne reproducere os naturligt, og samtidig en form for lettelse over den undren vi havde gået med.

Første slag kom, da vi omsider i start oktober modtog indkaldelsen til møde på fertilitetsklinikken i september 2018. 2018 – der er jo næsten et år til… Kan det virkelig passe, det må være en fejl? Men nej, det var ingen fejl. I københavn er der ca. et års ventetid. Og ventetid er efterhånden et ret tilbagevendende fænomen.

I maj 2018 blev vi kaldt til samtale, mhp. at vi kunne deltage i et forsøg på klinikken og dermed komme før i gang. Det takkede vi ja til, men da jeg ikke havde dannet antistoffer for mæslinger fra min børnevaccine, skulle jeg vaccineres igen. Og så tillægger man en måneds ventetid, da man ikke må gå igang før efter en måned efter vaccination. Så ramte vi sommerferieperioden på klinikken og jeg havde ikke tabt mig tilstrækkeligt inden klinkken skulle afvikle ferie, hvilke gav 2 måneders yderligere ventetid. Så ramte vi august 2018 og inden man må påpebynde behandlingen, skal man have været til et infomøde, hvilke udskød behandlingen til sepbember. Og vupti, var der alligevel gået det år fra henvisning til opstart af behandling.

30. august opstartede jeg med hormoninjektionerne. Fra d. 30/8 til 6/9 med en masse bivirkninger, var en meget speciel ventetid.
Virker behandlingen som den skal?
Reagerer min krop som den skal på medicinen (fraset bivirkningerne), hvor mange æg mon der kommer?
6/9, første scanning. Relativt store flotte follikler, omkring 10 stk, ca. 10-14 mm. Ordination: 2 dage mere på hormoner.
Vokser de nu det de skal?
Bliver de alle sammen 18 mm, som er det størrelsen skal være ved ægudtagning?
Giver de 2 dage ekstra på hormoner det der skal til?
Er det “normalt” at jeg skal være så voldsomt udmattet og kun orke at gå få skridt rundt i min lejlighed?
8/9, anden scanning af folliklerne. Stadig omkring 10 stk. med størrelse på 10-17 mm.
Ordination: 2 dage mere med hormonstimulation, ægløsningssprøjte d. 10/9 og ægudtagning d. 12/9.
Hvor mange æg får vi mon ud?
Kan man være uheldig at få ægløsning inden ægudtagning?
Hvor ondt gør det mon at få taget æggene ud?
Er der overhovedet æg i folliklerne?
Hvordan reagerer jeg på den beroligende pille og ikke mindst det stærke smertestillende, som skal ind i min blodåre?
12/9, Dagen for ægudtagning. FUCK jeg er nervøs, som i giv mig 1000 eksamener i stedet for…..
YES! 15 æg!
Hvor mange klarer mon befrugtningen?
Microinseminering – der sidder en mikrobiolog og udvælger den bedste sædcelle og injicerer i et æg!
Er blevet utryg ved at være alene. Smerter. Bivirkninger. Bange?
14/9. Dagen hvor vi skulle ringe til laboratoriet, for at høre hvordan befrugtningen er gået. 11 æg kunne befrugtes og 6 har delt sig som de skal. Og fordi der var så mange, ville de gerne dyrke dem videre i laboratioriet til mandag d.17/9, for at kunne give os det bedste æg.
Hvor mange klarer celledelingen til dag 5?
Er der mon nok til at vi både kan få et befrugtet æg sat op og nogle på frys?
Hvis der ikke er nogen på frys den dag vi opnår graviditet, koster det 50.000 at få et barn mere.
Passer de godt på vores små æg?(selvfølgelig gør de det)
17/9, Ægopsætning. JUHUU. Et æg har delt sig helt perfekt og der er 4 der er lige på vej!
Nu sidder du der!
Bliver ægget siddende?
Skal jeg tage en test inden? Hvad hvis den er negativ? Hvad hvis den er posivit?
11 dage til vi ved noget! Det føles som en evighed!
Mange søvnløse nætter.
Føler mig ikke stresset. Er bare glad.

28/9 – nu er der 5 dage tilbage – bliv nu fredag! Og til dig, lille stjerneæg, som H har dømt Eggie/Eggert.

Lille søde skat, hvis du stadig er der inde, vil du så ikke være rigtig sød at blive. Vi er så klar til, at du skal møde os. Vi er så klar til at overdøse dig med al den kærlighed vi har til dig. Og vi glæder os sådan til at møde dig!

Den bedste gave er i min mave

I dag er det min fødselsdag og den bedste gave, er placeret i min mave!

Tror det hele er ret overvældende og min krop har kun ladet mig sove fra 23 til 02…

I går kl. 8 skulle vi ringe til klinikken og fortælle om jeg havde det godt. Vi snakkede med søde sygeplejerske M, som vi efterhånden har mødt nogle gange og er meget glade for!!

Dette opkald med henblik på om min krop var klar til at modtage et befrugtet æg.

Som skrevet i et tidligere blog indlæg, havde vi i fredags 6 befrugtede æg og ingen anelse om, hvorvidt de alle ville klare dagene i varmeskabet (inkubatoren), ja faktisk om der overhovedet var nogen der ville?!

I går kl 9.30 skulle vi ringe til laboratoriet. Ventetiden fra kl 8 til 9.30 føltes uendelig og jeg besluttede mig for at gå en lille tur. Jeg var nok ude i en time og havde gået MAX 2 km, for alt går stadig MEGET langsomt. Men det var skønt omsider at komme lidt ud i den friske luft!! Og havde for første dag ikke smerter efter ægudtagning!

Vi ringede 9.30 sharp og den kære bioanalytiker kunne berette om, at der var et stjerneæg klar. Desuden forventede hun et der kunne komme 2, måske 4 befrugtede æg på frys.

Kl. 12 mødte vi op på klinikken. Min blære føltes som om, at den var ved at sprænge. Når man skal have lagt æg op, skal blæren være fyldt. Det skal den fordi den derved får rettet livmoderen lidt ud, som ellers har en krumning. Det gør det markant lettere for lægen at indføre det lille kateter med det befrugtede æg i.

Vores lille stjerneæg havde fået lov at udvikle sig til blastocyst stadiet, som sker på 5-6. dagen efter befrugtning.

En blastocyst består af omkring 100 celler med et væskefyldt hulrum. En lille gruppe celler på indersiden af væggen består af de celler, der udvikles til fosteret. Når blastocysten ”klækkes”, bryder cellerne ud af æggeskallen og begynder at vokse fast i livmoderslimhinden.

Selve ægoplægningen foregår ved en almindelig gynækologisk undersøgelse, hvor man indfører et tyndt blødt plastikrør gennem livmoderhalsen op til livmoderen, hvor blastocysten oplægges i en lille væskedråbe.

Når lægen er klar, beder hun bioanalytikeren om at trække ægget og i røret. En sygeplejerske står med en ultralydsscanner og presser på maven og pludselig ser vi alle på skærmen, at den lille stjerne bliver placeret i sin hule.

Det var SÅ STORT!

Helt uventet begyndte tårerne bare at trille ned ad kinderne – af glæde og overvældese.

Vi krammede, kyssede og holdt om hinanden.

De sidste 14 dage har været en sej kamp og pludselig løber vi over målstregen… Eller en af stregerne – for man ved jo ikke med sikkerhed, at det lille væsen vil sætte sig fast!

Så endnu en periode med ventetid og usikkerhed, hvilke må siges at være temaet ved fertilitetsbehandling!

I dag er der kun 10 dage til svar!

Sikke en lettelse indtil videre

Kl 9.30 sharp ringede vi til laboratoriet for at høre hvordan befrugtningen er gået.

Ud af de 15 æg der blev taget ud, havde de kunne befrugte de 11 af dem. Og ud af de 11 befrugtede æg, er der nu her på 2. dagen 6 der delt sig korrekt.

Bioanalytikeren vurderer om man skal have sat et befrugtet æg op på 3. dagen eller 5. dagen.

I vores tilfælde vil de gerne dyrke æggene videre til på mandag (5. dagen).

Som vi forstod det er det fordi der er så mange der indtil videre deler sig som de skal, at de gerne vil sætte det perfekte æg op!

Og hvor er det egentlig hel vildt at tænke på, at der potentielt set er 6 børn på vej. Hvor er det dog et fantastisk sundhedsvæsen vi har! Tak fordi i hjælper os!

Metoden hvorpå vores æg blev befrugtet hedder ICSI.

ICSI behandling tilbydes når antallet af sædceller efter sædoprensning er meget lavt, eller sædcellerne har dårlig bevægelighed, har de svært ved at befrugte ægget. For at øge chancen for befrugtning med ICSI udvælger bioanalytikeren under mikroskopet en normalt udseende sædcelle og fører den forsigtigt ind i ægget med en tynd glaspipette.

Æggebakken er tømt

img_20180912_0740528566643331614068154-e1536844318623.jpg
Fuck jeg er nervøs! Får sådan nogle jag i maven af den videste strøm af forvirrede sommerfugle.
Har sovet 4 timer i nat og dermed været vågen siden kl 3.30. Der var jeg frisk og lagde mig ind i sofaen og hyggede (dog i håb om, at falde i søvn igen – det skete ikke). Til gengæld fik jeg spist morgenmad og havde en meget rolig morgen.
Tiden I venteværelset (20 min) var virkelig hård, men kom i snak med en anden kvinde der skulle have taget æg, som havde prøvet det før. Det beroligede mig en del de 5 min det stod på. De to andre kvinder blev kaldt ind. Hvad med mig? Kl 8 skulle jeg tage 2 panodiler og en Halcion.
Halcion er en benzodiazepin og et sovemiddel. Virkningen indtræder efter 15-30 minutter og varer 5-8 timer. Den har den røde trekant og gud hvor var den lækker. Den begyndte allerede at virke, da jeg blev kaldt ind kl 8.10. Med ro i sindet fik jeg lagt et drop i albuebøjningen, til senere brug af intravenøs smertestillende. Vi fik at vide at vi var nr. 3,men det var ok.


Vi gik en tur i 7/11,købte lidt morgenmad, et blad og noget at drikke. Da vi kom tilbage var jeg vildt træt og endte med at sove i den lækre stol i godt 30 min – perfekt måde at slå ventetiden ned på!
Et akavet øjeblik.
H går ud fra venteværelset med sit prøveglas i hånden med henbilk på at lave sædprøven. I forvirrings øjeblikket over at være et sted man kender, var han ved at gå ind på personaletoilettet, hvilke han kommer til at italesætte. En sygeplejerske går forbi i dette sekund og spørger: er der noget jeg kan hjælpe med? (som i: vil du holde glasset mens jeg kommer i det? Eller vil du holde mit lem?
Hun viser ham hen til “prøverummet”,hvor der var kø. I “prøverummet”, som egentlig bare er et stort wc, er der placeret et bord og en hylde, hvor der ligger en stak pornoblade.

wp-15368444746867608831094468972023.jpg
Kl. lidt over 10 blev det vores tur. Jeg blev placeret på GU lejet og fik sterile klæder over mine ben.


Da jeg skulle have medicinen i droppet og proceduren skulle til at starte, crashede jeg lige lidt igen! Gud hvor var det ubehageligt og jeg var sygt nervøs for det medicin! Jeg begyndte at græde. De var SÅ søde på klinikken og gav mig en lille pause, inden vi gik i gang. Sygeplejersken trap medicinen op og en lille dosis Rapifen blev injiceret i min blodåre, så jeg kunne få lov at mærke virkningen lige så stille.
Rapifen er et morfinlignende smertestillende middel, som har betydeligt kraftigere virkning end morfin og virker stærkt hæmmende på vejrtrækningen og bruges til bedøvelse. Maksimal virkning sker inden for 2 minutter og virker 6-15 minutter.
Og hold nu op hvor den var lækker og nødvendig.
Endte med at få maximal dosis.


Inden selv ægudtagingen går igang, lægges en lokalbedøvelse i skedetoppen, som kan sammenlignes med en bedøvelse ved tandlægen. Det niver og svier. Ægudtagningen foregår ved hjælp af ultralyd. Scanneren føres op i skedetoppen og herfra kan lægen se de fyldte ægblærer.

img_20180912_1011097199378742278065029.jpg

Når billedet på skærmen er tilfredsstillende føres en tynd nål op gennem skedetoppen og ind i ægblærerne, hvorfra æggene udsuges.
Lægen fik forholdsvis hurtigt tømt venstre æggestok for 8 folliklerne med æg i alle. Det blev straks lidt vanskeligere med den højre, som lå meget højt og adgangen var derfor meget vanskelig!

fert_asp

Billede lånt via googlesøgning.
Jeg var klar på at stå på hovedet for at få den tømt! Det endte med at sygeplejersken stod med to hænder på min mave og med al hendes kropsvægt, trykkede hun og der blev en smule bedre adgang. Lægen måtte gå en “omvej” op for at ramme den og det gjorde sgu ondt – men VILLE have den tømt. Og 7 flotte folliklerne med æg kom ud.
Mens folliklerne løbende bliver tømt, sidder der en laborant ved en lille luge I lokalet og modtager alle glassene. Og løbende får man at vide hvor mange æg der er. Og I alt blev det til 15 stk! Det er for vildt! Ikke noget at sige til, at kroppen har været lidt presset de sidste 14 dage!
Da indgrebet var overstået og H havde fået blod til sin hånd igen (havde holdt MEGET stramt i hånden), kom jeg op at sidde på lejet. Hold op jeg var groggy og svimmel af al den medicin, men hold op hvor var det alligevel en lækker følelse i kroppen.


Med en sygeplejerske ved den ene side og H ved den anden, blev jeg fulgt ind til den gode stol. Der gik Ca 15 min og så kom smerterne i underlivet. Det kunne holdes ud, men fik alligevel noget ekstra smertestillende som tablet. Kodein.
Kodein. Endnu en rød trekant. Kodein omdannes i kroppen til morfin. Den har svagere virkning end morfin og virkningen indtræder efter ½ – 1 time og varer i 3-6 timer. 50 mg og jeg kunne holde det ud og bevæge mig lidt.
Efter ca. 45 min hvilen, kom vi ind til næste samtale med sygeplejersken der skulle informere om det videre forløb.
Jeg vi fik stillet de spørgsmål vi havde og samtalen foregik langsomt og roligt, så mit dopede hoved kunne følge med.
De næste dage kan det forventes, at der er en lille blødning efter indgrebet og smerterne vil aftage over nogle dage.
Dagen efter ægudtagning skal jeg starte op på et nyt hormon. Progesteron.
Progesteron kommer som en vaginal stikpille, Lutinus. Jeg skal de næste 14 dage anbringe 1 vaginaltablet dybt i skeden 3 gange i døgnet ved hjælp af en medfølgende applikator.
Formålet med denne medicin er at det påvirke livmoderens slimhinde, så det befrugtede æg bedre kan sidde fast.


Dette er jeg startet på i dag. Og grundet smerter i underlivet, som forstærkes ved bevægelse og dagens mega udmattethed efter kun 4 timers søvn, har H måttet hjælpe mig. Og selvom det egentlig var et ret akavet øjeblik, formåede han alligevel at gøre det så vi begge kom til at grine. You are my man!

____________________________________________________________________________________________
Jeg lover jer, at til trods for masturbation til pornoblade, adskillige indvendige scanninger, en masse medicin fattigere og rigtig mange personer involveret, hvor intet af det er lystbetonet og klaret i vores hjem – er det helt ind i begges hjerter, VORES kærlighedsbarn!

Kære hjerne på overarbejde

img_20180909_234208__023263768363443224141.jpg

Søndag aften var sidste aften med FSH stimulation. Mandag var sidste aften med ægløsningshæmmende medicin og samtidig også den aften jeg skulle tage ægløsningssprøjten Ovitrille.

De sidste to dag har i korte perioder været psykisk hårde. Jeg har ikke døjet med humørsvingninger under hormonbehandlingen, kun fysiske symptomer i form af en masse bivirkninger.

Søndag aften blev der vel egentlig grædt glædestårer, da jeg igen i mit forhold med H, får bekræftet hvor bredskuldret, omsorgsfuld og kærlig han er. Han er der 110 % for mig og de sidste 14 dage, har primært foregået på mine præmisser. Han passer sit arbejde til UG og passer på mig, når han er hjemme. Han er en ener!

Mandag var noget hårdere. Det at skulle håndtere en masse medicin man ikke aner en dyt om, være blevet ramt af en længere sygemelding grundet bivirkninger, 19 stik i maveskindet, hvor man selv skal stikke kanylen ind og en begyndende frygt for kommende ægudtaging, fik min aften til at krakelere lidt. Jeg sad med ægløsningssprøjten i hånden og havde simpelthen så svært ved at skulle injicere den. Tårene begyndte lige så stille bare at trille ned ad mine kinder. H sad ved siden af, tog sprøjten og vi brugte 5 min på at tale det hele igennem. Flere gange roser han mig til skyerne holder om mig og siger: “vi er fælles om det her, du er så sej og vi skal nok klare den”. Jeg er jo fuldstændig enig med ham, men blev bare ramt af frygt for al det fremadrettede i behandlingen. Jeg tror en stor del af det kommer af en form for kontroltab, det at skulle være “sygeliggjort” uden at være syg og bange, fordi jeg ikke ved hvad det næste step egentlig indebærer… H du er den bedste og vi er kun kommet tættere på hinanden gennem det her. Ville ikke være det foruden trods alt!

Så der der planer for æggebakken

img_20180908_1405163985797756262852339.jpgLørdag var nok en af de bedste dage under hormonbehandlingen. Jeg vågnede og følte mig frist, tog et bad og lagde en let make up. Det var virkelig skønt at føle sig pæn, når man har lignet døden fra Lübeck i godt en uge.

På klinikken blev folliklerne scannet til at være mellem 10 og 17 mm og lægen vurderede, at det ville passe med 2 dages ekstra stimulering inden begyndelse på ægløsning. H var med på klinikken og vi havde en rigtig hyggelig dag. Jeg er stadig glad for at blive mødt af en sød og forstående personalegruppe på klinikken, hvor vi efterhånden har mødt mange personaler.
Da lægen var færdig med at scanne og lave nye recepter på medicin, havde vi en samtale med en sygeplejerske, der skulle give information om næste step i behandlingen. Vi var det sidste par denne dag og havde åbenbart god tid, så udover den information vi skulle have, blev der snakket om løst og fast. Det var rigtig dejligt og føltes befriende ikke kun at skulle snakke om alt det hårde.

Jeg er jo et nysgerrigt menneske og synes alt det der kan få en fertilitetsbehandling til at lykkes er vildt interessant. Så til trods for, at det ikke er normal procedure, fik vi lov at stå i døråbningen og se laboratoriet hvor de undersøger æggene og befrugter dem, rummet, hvor de oprenser sæd og rummet hvor frysebeholderne opbevares med de blastocyster der kommer på frys. Da jeg havde lidt energi på kontoen, kørte vi en tur ud til min mor. Jeg hjalp kortvarig med at fjerne lidt ukrudt i haven, men måtte ind og ligge mig, da jeg begyndte at få det dårligt. Men det var SKØNT at være lidt udenfor en dør og få lidt frisk luft på kinderne.

Sover alle steder!

Er stadig ualmindelig træt og befinder mig bedst ved at ligge ned det meste af døgnet.

I dag er jeg også lidt svimmel og har det periodevis som om, at der er en osteklokke over mit hoved.

Jeg har fået den sødeste besked fra min chef der har fuld forståelse og synes det er bedst jeg bliver hjemme til efter ægudtagning og jeg endelig bare skal ringe eller skrive privat, hvis der er noget hun kan gøre. Jeg er meget taknemmelig for, at ens arbejdsgiver kan være så overbærende på en arbejdsplads, hvor jeg blot har været i små 6 måneder!

Og angående ægudtagning, er der ikke en endelig plan endnu, men vi forventer, at det kan ske på mandag eller tirsdag. Jeg blev, som skrevet tidligere, scannet i går d. 6/9, hvor alt heldigvis så rigtig fint ud. Der er skønnet 8-12 follikler til ægudtagning, men de var ikke helt store nok. Den dag jeg skal tage ægløsningssprøjten skal de fleste follikler have en størrelse på ca 17-18 mm og mine var mellem 10 og 15. De største kan risikere at blive for store, men der var fire, som lægen mente vi kunne få med, med 2 dages yderligere stimulering med FSH. Foruden FSH skal jeg samtidig tage Orgalutranen, som hindrer der sker en naturlig ægløsning.

I dag kan jeg mærke ømhed i underlivet, når jeg mærker der hvor æggestokkene sidder, hvilket er helt normalt. Desuden en form for tyngdefornemmelse og ømhed når jeg bevæger mig. Også helt normalt.

De sidste dage har appetitten heller ikke været alt for stor, men det finder jeg kun godt, da jeg stadig bør fortsætte vægttabet.

Målet med i dag må være et dejlig langt varmt bad…. og en lur….